Udlevering (Jura)

Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder. (2017) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

Udlevering er et begreb, der bl.a. omfatter en stats overlevering af en person til retsforfølgelse i en anden stat. En suveræn stat er ifølge international ret ikke forpligtet til at overdrage statens statsborgere til andre lande. En stat kan imidleritd have en interesse i at retsforfølge andre staters statsborgere, hvis disse har begået forbrydelser, der rammer staten eller statens interesser. Mange stater har derfor indgået såkaldte udleveringsaftaler, hvorefter staterne under visse betingelser er forpligtet til at udlevere egne statsborgere til en anden stat, ligesom starene kan begære andre landes startsborgere udleveret til sig.

Hvis man er sigtet, tiltalt eller dømt for en strafbar handling i en anden stat, vil man evt. kunne udleveres af den danske stat. Kravene til en udlevering til de øvrige nordiske lande er relativt milde. Der er større krav til en udlevering til de andre EU-stater, og størst er kravene til alle andre udleveringer. Udleveringer til stater udenfor Norden er reguleret af Udleveringsloven.